5 vigtigste ting ved ny dørautomatik eler portautomatik

Hvad skal du være særligt opmærksom på når det gælder automatik til din dør eller port?

Ny automatisk dør eller port

De 5 vigtigste ting

Hvad skal du være opmærksom på?

Alle porte er forskellige, og der er forhold man skal være særligt opmærksomme på. Her fortæller vi om 5 forhold som er særlig vigtige at tage stilling til ved installation af en ny automatisk dør eller port.

Du skal være særlig opmærksom på de 5 følgende ting:

  1. Brugerne
  2. Farezoner
  3. Sikkerhed
  4. Aktivering
  5. Godkendelse

1. Brugerne

Hvem er brugerne?

Brugerne af en automatisk dør har stor indflydelse på den rette installation. Der er stor forskel på om døren/porten anvendes i en boligforening med alle aldersgrupper eller ved indgangen til et kontormiljø.

Tag altid højde for brugere med særlige behov. Børn tænker ikke altid over hvor det kan være farligt og ældre skal have tid til at komme igennem døren uden fare for at blive ramt.

Det er vigtigt at tænke en uges forløb og brug af porten igennem. For eksempel renovation, store køretøjer, åbning i længere tid, forskellige brugere med mere. Det giver et godt udgangspunkt for valg af den rette løsning.

2. Farezoner

Farezoner ved automatiske døre og porte

Der er områder omkring døren eller porten, hvor der muligt at komme til skade. Disse områder kaldes farezoner. Nedenfor ses farezoner og mulig fare:

Skubning

I hele dørens svingområde kan personer eller objekter bliver ramt af døren. Det skal sikres, at døren kan nå at stoppe før kollision. Det gælder ikke mindst hvis døren lukker for hurtigt og personen ikke er nået helt igennem døren. Her skal døren automatisk stoppe og eventuelt genåbne.

Masning

Hele området bag døren er en farezone, idet ikke kun henstillede genstande, men også kropsdele kan komme i klemme mellem væg og dør. Et eksempel er et barn der for sjov gemmer sig bag ved den automatiske før den går op. Døren skal stoppe inden barnet rammes.

Klemning

I området mellem dørkarm og dørbladet kan fingre og hænder blive klemt når døren åbner eller lukker. Det er et ofte overset, men særligt farligt område. Både store og små fingre kan stikkes ind mellem dør og dørkarm både indefra og udefra, og især ved dørens hængsler.

3. Sikkerhed

Sikkerhedssensor

Infrarødt felt på indersiden

Infrarødt felt på ydersiden

Tænk på sikkerheden

For at opnå sikkerhed i dørens farezoner benyttes sikkerhedssensorer. Deres opgave er at sikre, at ingen brugere bliver ramt eller klemt af døren uanset hvor brugeren befinder sig.

Et eksempel kunne være fingre der stikkes ind ved indersidens dørhængsel. Dette registreres af en sikkerhedssensor, døren åbnes og klemmeområdet frigives, så fingrene ikke bliver klemt. Samtidig skal sensoren sikre, at døren ved frigivelse af klemmeområdet ikke rammer andre ting. Det kræver korrekt indstillede sensorer, der hele tiden kommunikerer med maskinen, der styrer døren.

4. Aktivering 

To forskellige sensorer:
En til aktivering og en til sikkerhed.

Aktiveringsfelt på indersiden

Hvordan åbnes der?

Aktiveringssensorer registrerer bevægelse i afstand af døren. Disse er placeret så de overvåger et aktiveringsområde foran døren. Når en bruger går ind i aktiveringsområdet, åbnes døren, og ved inaktivitet i området lukkes døren. For manuel aktivering kan installeres trykknapper, nøglekontakter eller fjernbetjening.

For at registrere bevægelse og genstande tæt på, for eksempel bagved døren, benyttes sikkerhedsensorer.

5. Godkendelse

Lovpligtig sikkerhedsstandard

I 2013 trådte den nye EU standard DS/EN 16005 i kraft. Den omfatter alle nye automatisk døranlæg og kræver at de skal risikovurderes og CE mærkes. Automatiske døranlæg må kun sættes i drift, når de overholder DS/EN 16005 og tilsvarende DS/EN 12453 for automatiske porte.

Disse standarder har til formål at sikre størst mulig sikkerhed for personer, der passerer gennem automatiske døre og porte.

Alle Nørholm & Lemming’s installationer overholder disse standarder og bliver CE-mærket. Vi foretager en risikovurdering og tager sammen med kunden nøje højde for brugere, sikkerhed og anvendelse ved alle installationer.

6. Service

Vedligeholdelse

Hov, var der ikke kun 5?
Jo, men når installationen er færdig er det også vigtigt at tænke på service og hvordan installationen holdes ved lige.

DS/EN 16005 standarden kræver, at der skal foretages et årligt eftersyn. Det gør at sikkerheden altid er i orden. Hvis der sker noget med en installation, er det også vigtigt at vide hvem man ringer til, så der hurtigt kan rykkes ud.

Vi servicerer alle installationer hurtigt og professionelt. Det gælder både dørautomatik og almindelige manuelle dørpumper.

Kontakt os

Har du spørgsmål? Send os en besked og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Ring til os

44 53 42 44